Kundeservice: +45 4040 8420

Pakkeliste til Bali og Indonesien

Håndbagage er tilladt på alle flyvninger til Bali og Indonesien, og du kan tjekke de nøjagtige mål samt vægt på flyselskabets hjemmeside. Normalt må man medbringe 10 kg. håndbagage. Derfor har du rigelig plads til vigtige sager og underholdning på flyet samt til lidt ekstra tøj og måske en toilettaske, hvis du skal mellemlande.

De vigtigste sager at pakke i din håndbagage på rejsen til Bali og Indonesien er:

Pakkeliste til Bali og Indonesien: Håndbagage

  • Pas
  • Kontanter (eurosedler til veksling)
  • Rejsedokumenter og eventuelle forsikringspapirer
  • Mobiltelefon og høretelefoner (dem du får på flyet er sjældent gode)
  • En god bog eller et blad
  • Et par ekstra t-shirts
  • Et par shorts
  • Ekstra undertøj til et par dage
  • Klipklapper eller sko (udover det par, du har på)
  • Tandbørste og tandpasta
  • Sovepude (eventuelt en af dem, der kan pustes op)

Pakkeliste til Bali og Indonesien: Indchecket bagage

Hvis du rejser til Bali og Indonesien som backpacker eller på et lavbudget, er det en god idé at medbringe simple ting som et håndklæde, shampoo, balsam, myggespray, sæbe til tøjvask og en adapter til stikkene.

Hvis du derimod rejser på lidt højere standard og bor på hotel eller resorts, er mange af de ovennævnte ting inkluderet i prisen. Men her er det stadig praktisk at huske en adapter til stikkene i Bali og Indonesien, som ikke er de samme som i Danmark.

De vigtigste sager at pakke i din kuffert på rejsen til Bali og Indonesien er:

  • Tøj, specielt t-shirts, shorts og for kvinder, toppe, nederdele og kjoler
  • Et par lange og behagelige bukser (Vi anbefaler typisk at man rejser i dem)
  • Undertøj
  • Badetøj
  • Tørklæde (som kan bruges som sarong – det er det mest høflige)
  • Sokker
  • Sneakers
  • Sandaler
  • Klipklapper
  • Vandrestøvler (Specielt hvis du skal ind i junglen eller vandre på vulkaner)
  • Tandbørste
  • Tandpasta
  • Ansigtscreme
  • Solcreme (Solen kan bide fra sig på de kanter, så husk høj faktor)
  • Shampoo og evt. balsam (mange af de gode hoteller har dog dette, og stiller det til rådighed gratis)
  • Hårbørste

Brug vores pakkeliste til Bali og Indonesien som inspiration til din egen pakkeliste. Så kan du til- og fravælge, så det passer nøjagtig til din tur.

REJSETID

Cirka 16 timer med fly fra KBH.

GODT AT KOMBINERE MED

På rejsen til Indonesien og Bali er der typisk en mellemlanding i Dubai, Doha eller Singapore. Du kan overveje at tage et par overnatninger her.

VALUTA

På rejsen til Indonesien og Bali er der typisk en mellemlanding i Dubai, Doha eller Singapore. Du kan overveje at tage et par overnatninger her.

VISA

Danskere skal ikke have visum ved indrejse til Bali, hvis opholdet er under 30 dage. Ved ind- og afrejse i Indonesien kan der stadig være visumpligt. Du kan få udstedt visum i lufthavnen ved ankomst.

SPROG

I Indonesien er det officielle sprog Bahasa Indonesia. På Bali tales der balinesisk. Balineserne er generelt gode til engelsk.