Drømmer du om at slappe af på en blød, hvid sandstrand med udsigt til et klart, blåt hav? Eller om at vandre i et forhistorisk tempel fyldt med fascinerende ældgammel historie?
Så er Sri Lanka den perfekte destination for dig! På denne perle i det indiske ocean kan du kombinere paradisstrande, imponerende natur samt en rig og autentisk kultur. Alle disse ting er med til at gøre Sri Lanka til en fortryllende og spændende destination.
På Sri Lanka finder man adskillige steder fra UNESCO’s verdensarvsliste som f.eks. de to byer Pollonaruwa og Kandy, Sigiriya Rock og Dambulla templet. “Højdepunkter i Sri Lanka”-turen vil tage dig med på en uforglemmelig rejse for at se alle disse fantastiske steder, og du er garanteret en unik og fascinerende tur, som du vil huske resten af dit liv.