Kundeservice: +45 4040 8420

Hvordan er vejret i Vietnam?

Du kan året rundt finde varmt vejr i Vietnam, også selvom det regner. Landets kyststrækning er over 3.200 km. lang, så derfor er vejret vidt forskelligt alt efter, hvor i landet, du befinder dig, og hvornår.

Hvis solen skinner sydpå, kan du finde regn nordpå og omvendt. Faktisk siger man, at Vietnam har 3 forskellige vejrsystemer: et i Nord-Vietnam, et i Syd-Vietnam og et i Central-Vietnam.

Vejret i Vietnam året rundt

Her er en vejrkalender over Vietnams 3 forskellige vejrsystemer.

Nord-Vietnam Central-Vietnam Syd-Vietnam
Januar Sol / 17 grader Lidt regn / 22 grader Sol / 27 grader
Februar Sol / 18 grader Sol / 22 grader Sol / 28 grader
Marts Sol / 20 grader Sol / 24 grader Sol / 29 grader
April Sol / 24 grader Sol / 27 grader Sol / 30 grader
Maj Sol / 28 grader Sol / 29 grader Lidt regn / 29 grader
Juni Regn / 30 grader Sol / 30 grader Dagligt regn / 29 grader
Juli Regn / 30 grader Sol / 30 grader Dagligt regn / 28 grader
August Regn / 29 grader Lidt regn / 28 grader Dagligt regn / 28 grader
September Lidt regn / 28 grader Regn / 26 grader Dagligt regn / 27 grader
Oktober Lidt regn / 26 grader Stormfuldt regn / 24 grader Lidt regn / 27 grader
November Sol / 22 grader Stormfuldt regn / 22 grader Sol / 27 grader
December Sol / 19 grader Lidt regn / 21 grader Sol / 27 grader

 

Det koldeste tidspunkt er altså i Nord-Vietnam i januar og februar måned med gns.temperaturer på 17-18 grader. Det varmeste vejr i Vietnam finder du i sommermånederne juni, juli og august, hvor der i Central-Vietnam er sol og sommer, men i Nord- og Syd-Vietnam er temmelig regnfuldt og ikke ideelt til strandferie. Det kan altså sagtens være varmt og samtidigt regnfuldt i Vietnam.

Generelt får du det bedste vejr i Nord-Vietnam, hvis du holder dig til vintermånederne, og det bedste vejr i Central-Vietnam, hvis du holder dig til foråret, mens du får det bedste vejr i Syd-Vietnam, hvis bare du holder dig væk i sommermånederne.

Læs om hvornår det bedste rejsetidspunkt til Vietnam er generelt

REJSETID

Cirka 16 timer med fly fra KBH

GODT AT KOMBINERE MED

Laos og Cambodia - også kaldet Det Franske Indokina.

VALUTA

Den vietnamesiske valuta hedder Dong (VND). Medbring gerne lidt dollars i kontant. Visa og Mastercard kan benyttes på hoteller og restauranter.

VISA

Danskere skal ikke have visum ved ophold under 15 dage. Dit pas skal være gyldigt i min. 90 dage fra indrejsedato, og du skal fremvise en gyldig returbillet for udrejse inden 15 dage fra indrejsedatoen. Ophold af længere varighed kræver visum.

SPROG

Vietnamesere er generelt gode til at tale engelsk i de større byer og turistområder. En miniparlør med de vigtigste ord og sætninger kan dog være en fordel at have med.