Der findes ikke noget dårligt tidspunkt at rejse til Vietnam. Vejret i Vietnam er meget forskelligt alt efter, om du er i nord, syd eller centrum af landet. Derfor vil der altid være varmt i dele af Vietnam, mens andre steder er koldere. For Vietnam strækker sig over en længde på 3.200 km. forbi Laos, Thailand og Cambodia, og det sydlige Vietnam ligger derfor langt væk fra det nordlige Vietnam, hvilket gør vejret meget forskelligt i syd og nord.
Det bedste rejsetidspunkt kan være individuelt, så vi har valgt at inddele svaret i tre kategorier:
- Vejret i Vietnam
- Højsæson og lavsæson i Vietnam
- Begivenheder i Vietnam
Scroll ned i bunden af siden, hvis du vil have en samlet oversigt.
Bedste rejsetidspunkt: vejret
Skal du rejse igennem hele Vietnam fra nord til syd, er det bedste rejsetidspunkt marts og april, hvor temperaturene er nogenlunde ens i nord, syd og centrum af Vietnam.
Marts, april og maj er også rigtig gode måneder at rejse i, selvom du kan opleve enkelte regnbyger i det sydlige Vietnam – men husk på, at det ikke er regnvejr på samme måde, som vi har herhjemme. Det vil typisk være byger af kortere varighed samtidigt med, at temperaturen ligger på cirka 30 grader. Så måske vil du endda sætte pris på en regnbyge i ny og næ.
Hvis du derimod foretrækker at rejse i lidt køligere temperaturer, er januar og februar de bedste rejsetidspunkter til Vietnam. I disse måneder kan man dog opleve, at temperaturene kan falde helt ned til 12 grader i det nordlige Vietnam, så husk en varm sweater!
Klik her hvis du vil vide mere om vejret i Vietnam >>
Bedste rejsetidspunkt: høj- eller lavsæson
De fleste turister besøger Vietnam i perioden fra juni til september, men Vietnam er også blevet en yndet destination at holde jul og fejre nytår i. Derfor kan du godt påregne op til 50 % højere priser i disse måneder, specielt i kystbyerne. Det kan være en fordel at booke hotel og aktiviteter i god tid.
Foretrækker du at besøge Vietnam uden at møde alt for mange andre turister, så er det bedste rejsetidspunkt februar og marts. Her er vejret solrigt og varmt.
Bedste rejsetidspunkt: begivenheder
I løbet af året afholdes mange kulturelle begivenheder i Vietnam, så hvis du vil være sikker på at opleve et par af dem, er det bedste rejsetidspunkt til Vietnam i januar, men der afholdes festivaler året rundt.
Vi har samlet 5 vietnamesiske festivaler og events til dig her:
- Vietnam Lunar New Years day – Vietnameserne fejrer det internationale nytår med festfyrværkeri i de stemningsfyldte gader, hvor man danser og ønsker hinanden et glædeligt nytår. Festlighederne løber af stablen 1., 2., 3. januar.
- Huong Pagoda Festival – En af de største buddhistiske festivaler i nordvietnam, som finder sted i My Duc District, 70 km. fra Hanoi. Festivalen løber over 3 måneder og starter i januar.
- Elephant race festival – En festival, hvor elefanten hyldes i den sydlige landsby Tay Nguyen. Landsbyen ligger ca. 235 km. fra Ho Chi Minh og finder sted i marts.
- Hon Chen Temple Festival – Parader af mennesker klædt ud i forskellige guddommelige kostumer, synger, spiller og danser for at hylde Buddha. Festivalen afholdes d. 27 september i 2015 og d. 15 september 2016, og finder sted i Hon Chen templet, 10 km. vest for byen Hue.
- Ghe Ngo festival – En festival hvor khmer-folket hilser det nye år velkommen, i flotte dekorative kostumer. Festlighederne bygger op imod et “boat race”, hvor de lokale sejler om kap på Mekong floden i små charmerende træbåde. Festivalen løber af stablen d. 26 november i 2015 og 14 november i 2016 og er beliggende i Delta Mekong, ca. 12 km. fra Ho Chi Minh.
Samlet oversigt
Vejret | Sæson | Begivenheder | |
Januar | Sol Køligt i nord |
Højsæson | Vietnam Lunar New Years Day Huong Pagoda Festival |
Februar | Sol Køligt i nord |
Lavsæson | |
Marts | Sol | Lavsæson | Elephant Race Festival |
April | Sol | Lavsæson | |
Maj | Sol | Lavsæson | |
Juni | Sol og byger | Højsæson | |
Juli | Sol og byger | Højsæson | |
August | Sol og byger | Højsæson | |
September | Sol og byger | Højsæson | Hon Chen Temple Festival |
Oktober | Sol og byger | Lavsæson | |
November | Sol | Lavsæson | Ghe Ngo Festival |
December | Sol | Højsæson |