Når du er ude at rejse, er det vigtigt, at du har de rigtige sager med dig. Derfor har vi lavet en pakkeliste til Vietnam, som du kan bruge som tjekliste.
Du skal selvfølgelig altid tjekke vejret i Vietnam, inden du rejser, for det kan være vidt forskelligt i nord og syd og selvfølgelig skifte i løbet af året.
Pakkeliste til Vietnam: Håndbagage
Husk at tjekke de nøjagtige mål for håndbagagen samt den vægt, du må medbringe, inde på flyselskabets hjemmeside. Normalt må man medbringe 10 kg. i håndbagage på en flytur til Vietnam, og det skal du udnytte ved at tænke praktisk og samtidigt tænke i underholdning på selve rejsen.
Hvis du skal mellemlande undervejs, er det en fordel at pakke lidt ekstra undertøj og en ren t-shirt i håndbagagen. Så kan du skifte i lufthavnen og føle dig klar til næste flytur.
De vigtigste sager at pakke i håndbagagen til Vietnam er:
- Pas
- Kontanter (US dollars til veksling)
- Rejsedokumenter og eventuelle forsikringspapirer
- Mobiltelefon og høretelefoner (dem på flyet er ikke altid i god kvalitet)
- En bog og/eller magasiner
- En ekstra t-shirt og et par ekstra shorts
- Ekstra undertøj (i tilfælde af mellemlanding eller forsinket bagage)
- Sandaler/klipklappere og sneakers (det ene par tager du på)
- Tandbørste og eventuelt en fugtighedscreme
- Toiletartikler på max 100 mililiter (i tilfælde af mellemlanding eller forsinket bagage)
Pakkeliste til Vietnam: Kuffert eller rygsæk
Din pakkeliste vil se forskellig ud afhængigt af hvilken type rejsende, du er. Hvis du er backpacker, vil din pakkeliste til Vietnam sandsynligvis se anderledes ud, end hvis du skal på et par ugers kultur- og badeferie.
Det samme gør sig gældende, hvis du skal på rundrejse fra nord til syd i Vietnam. For afstandene i Vietnam er store, og vejret kan godt være meget forskelligt i nord og syd. Måske skal du medbringe en varm sweater til dagene i nord, især hvis du har planlagt bjergvanding i Nordvietnam. Derimod skal du have let sommertøj med til Sydvietnam, hvor temperaturene generelt er højere.
Det skiftende vejr i nord-, central- og sydvietnam gør det nødvendigt at pakke tøj til både varme og kolde temperaturer.
Klik her hvis du vil vide mere om vejret i Vietnam >>
Herunder har vi forsøgt at lave en generel pakkeliste til Vietnam.
- Tøj:
– Som regel sommertøj til Sydvietnam.
– Som regel praktisk, og måske lidt lunere, tøj til vandring i Nordvietnam.
– Generelt går vietnameserne ikke med korte kjoler eller shorts og toppe. Heller ikke til festlige lejligheder. - Regnslag (i tilfælde af regnbyge)
- Undertøj
- Badetøj
- Tørklæde (kan bruges som sarong ved besøg i templer)
- Sandaler / Klipklappere
- Praktiske sko / Sneakers (og et par sokker)
- Generelt sko, som er gode at gå i (du vil komme til at gå en del)
- Tandbørste og tandpasta
- Andre toiletsager som ansigtscreme, make-up osv.
- Solcreme (husk én med høj solfaktor)
- Shampoo og balsam
- Myggespray
- Mælkesyretabelletter (godt for maven, hvis den bliver dårlig)
- Evt. medicin, fx hvis du foretrækker bestemte mærker.
- Renseservietter og desinficering (hygiejnen kan være anderledes end derhjemme)
- Toiletpapir eller papirservietter (du kan være ude for, at det mangler på toiletterne)
- Hårbørste
- En praktisk skuldertaske, hvor du kan gemme pungen godt væk.
- Rygsæk (hvis du planlægger at vandre lidt i naturen)
- Kamera (du vil få lyst til at tage mange billeder)
- Opladere (evt. powerbank på lange køreture i bus eller tog)
Brug pakkelisten til Vietnam som inspiration til din egen – og hav en rigtig god tur!